Google+ Close Protection - Fysisk test : Operator's Lab

torsdag den 11. april 2013

Close Protection - Fysisk test


Hvilken fysiske form havde en PT soldat anno 2010 inden han blev udsendt i personbeskyttelsesopgaver? Det fortæller dette indlæg lidt om.


Med dette indlæg håber jeg at de fysiske krav der indgår i indlægget, kan blive inspiration i din træning. Det er ikke sikkert at du kan matche dem idag eller i morgen, men jeg er sikker på, at hvis du målretter din daglige træning, så når du det på 3 - 4 måneder. Det som kravene repræsenterer, er et godt eksempel på funktionel styrke, som er relateret til tjeneste i Politiet, Forsvaret, eller som "professionel" i det private erhvervsliv.


Forsvaret oprettede i år 2007 Protection Team uddannelsen med henblik på at uddanne personbeskyttelses teams til missioner i Irak.

Årene op til 2007 havde forskellige enheder fra alle tre værn deltaget i personbeskyttelsesopgaver, men på grund af mængden af opgaver, samt at man fra både Forsvaret og Udenrigsministeriet ønskede en mere ensartethed i uddannelse, kompetencer, og opgaveløsning, opstillede Hærens Operative Kommando (HOK) i 2007 og frem, egentlige personbeskyttelses teams.

TV2 programmet Rød Zone lavede en udsendelse om uddannelsen kort efter dens oprettelse, og du kan finde udsendelsen på +YouTube. Herunder er et link til det første afsnit




Protection Team blev aldrig en stående styrke med fast personel, men man genbrugte tidligere uddannede, som fik tilbudt at deltage i flere missioner end de 2 - 3 udsendelser de havde forpligtiget sig til. Udover at genbruge allerede uddannede PT soldater, oprettede HOK to uddannelseshold om året. Protection Team uddannelsen blev nedlagt medio 2010, og sidste hold udsendte PT soldater afsluttede deres mission i Irak tidligt efterår 2010.


Protection Team var aldrig tænkt som - og blev aldrig - Special Operations Forces (SOF) som Frømandskorpset og Jægerkorpset.

En PT operatør var en almindelig soldat med en spidskompetence i personbeskyttelse.


Jeg fandt et ældre link om Protection Team her , men vær forberedt på, at linket forsvinder over tid fordi uddannelsen er nedlagt.


PT uddannelsen udviklede sig over årene på baggrund af erfaringer fra missionsområdet, og ny viden fra andre enheder (bl.a. JGK og FKP). De fysiske krav til PT soldaten, ændrede sig markant i 2009. 


En af årsagerne hertil, var et længere studie af udsendte soldater i Helmand, hvor Forsvarets Center for idræt (CFI) konstaterede, at den hidtil cardioorienterede fysiske træning, ikke var tilstrækkelig og tidssvarende. Uddannelsessektionen for PT tog CFI' erfaringer til sig, og udviklede anbefalingerne i en retning der var tilpasset personbeskyttelse.

Slutkravene til en PT soldat blev delt op i 


1) en egentlige fysisk tilstandsprøve i flere dele, og 

2) en funktionsrelateret test. Da jeg selv gennemførte uddannelsen i 2009, så mine slutkrav således ud:


Del 1 - styrke og cadio

Styrketest i idrætstøj
  • Lunges, max 2 min............ 40 reps med 45 kg.
  • Dips, max 1 min................. 8 reps med 10 kg.
  • Chin-ups, max 1 min........... 8 reps med 10 kg.
  • Deadlift, max 1 min............ 8 reps med 90 kg.
  • Core plank............... 120 sekunder med 15 kg.

Løbetest i uniform og støvler
  • test 1: 3000 m løb - max. 14 min
  • test 2: speed test -  min. 62 ture

Svømning
  • Start i uniform - 400 m brystsvømning, afklædning i vandet, herefter yderligere 600 m svømning. Max tid: 26 min.
  • Start i uniform - udspring og 15 m dykning, opsamling af dukke på 3 m dybde, herefter bjærge dukke 50 m.

Del 2 - funktionsrelateret test.

Funktionsrelateret Test for Operative Protection Teams - FT OPT
  • Testen varede  20 minutter (max tid for gennemførelse) og blev gennemført i taktisk beklædning, dvs. uniform og støvler + ballistisk kampvest, hjelm og våben.
  • Testen kombinerede nødflytning, forhindringsbane, håndgranat kast, og en speed test.
  • De enkelte stationer hvor aktiviterne foregik, havde seperate mellemtider man skulle overholde, hvilket var en tidsmæssig udfordring.

De enkelte test blev gennemført ved uddannelsens sidste uger med nogle dages mellemrum. Del 1 blev også gennemført løbende i missionområdet, når de enkelte teams var udsendt.


Har du spørgsmål til kravene, træningen mod dem, eller noget helt andet, er du mere end velkommen til at skrive en kommentar. - så besvarer jeg så godt som muligt.

God træning

Ingen kommentarer:

Send en kommentar