Google+ Specialoperationsstyrke - Kommando Spezialkräfte : Operator's Lab

torsdag den 16. maj 2013

Specialoperationsstyrke - Kommando Spezialkräfte

Den tyske hærs specialoperationsstyrke, Kommando Spezialkräfte (KSK), er Tysklands svar nr. 1 på truslen fra den globale terrorisme. I starten af maj måned i år, mistede KSK for første gang en soldat i Afganistan. Men hvem er KSK egentligt?

KSK operatører under indsats
Hvem skulle have troet, at en borgerkrig på det afrikanske kontinent, kunne være direkte medvirkende til oprettelsen af en specialoperationsstyrke?

Ikke desto mindre blev opblusningen af borgerkrigen i Rwanda i 1994 årsag til oprettelsen af Kommando Spezialkräfte. I forbindelse med, at oprørsgrupper dræbte flere af Rwanda' beslutningstagere, og indledte en storoffensiv, opstod der et behov for, at evakuere tyske statsborgere som var fanget i landet.

Efter murens fald havde tyske politikkere og det tyske Forsvar diskuteret en ny struktur og ændring af deres specialoperations kapaciteter. Under den kolde krig og op til 1994 havde man specialstyrker som fokuserede på den store fjende mod øst, og derfor var opgaveporteføljen primært fjernopklaring og sabotageoperationer. Når der var tale om egentlige terrorangreb mv. krævede forfatningen, at det var politimyndigheden som tog sig af det. Derfor havde man den paramilitære politistyrke GSG-9, der var underlagt grænsepolitiet, men havde bemyndigelse til at gennemføre operationer udenfor landets grænser. Dette så man bl.a. ved gidselredningen i Mogadishu i Oktober 1977.



Rwanda 1994: Befolkningen flygter fra morderiske oprørsstyrker

Rwanda år 1994 - der herskede kaos og ødelæggelse, og tyske statsborgere var i overhængende livsfare. De risikerede at blive slagtet under oprørernes fremmarch ligesom de hundrede af tusinder civile der allerede var dræbt. Tyske politikkere blev forfærdede over, at Tyskland - en af Europas stærkeste nationer - ikke havde kapaciteten til at løfte opgaven. 

Den korte forklaring på Tysklands løsning blev, at man fik hjælp af belgiske faldskærmssoldater, der allerede opholdt sig i Rwanda, til at evakuere tyske statsborgere.


Efter Rwanda
Efter Rwanda-sagen stod det klart, at Tyskland havde et behov for, at have en enhed som kunne sættes ind i, ikke kun typiske krigsscenarier, men også i lande med dårlig stabilitet eller forud for en invasion/intervention i et land. 

Man gik straks igang med at udtænke og opbygge en sådan enhed, og allerede i 1997 var de første 20 KSK operatører klar. Siden hen udviklede man enheden i tæt samarbejde med Storbritannien, USA og Israel.

I tiden efter 11. septemper 2001 fulgte en stor omvæltning for KSK, på samme måde som det gjorde for mange andre specialoperationsstyrker i den vestlige verden. KSK blev indsat i Afganistan sammen med resten af koalitionen i kampen mod Al-Qaeda og Taliban.

Herunder er en spændende udsendelse om Kommando Spezialkräfte, som giver et lille glimt af KSK' kapaciteter og hvordan enheden træner. 



(bemærk: udsendelsen er på tysk - men giv den en chance og nyd de 44 minutter)


KSK oprettet, klar og operativ - problemfrit? - nej!
Indtil oprettelsen af KSK var alle anti-terror-opgaver underlagt politiets GSG-9. Dette var skrevet ind i forfatningen og forskellige lovsamlinger. GSG-9' kernekompetence var gidselredning, og enheden opbyggede over tid. kompetencer i at kunne blive indsat fra havet, luften eller over land. Endvidere  trænede GSG-9 i alle former for vejrklimaer. 

Så kom KSK på banen, med stort set samme kernekompetence som GSG-9: Gidselredning i udlandet eller i Tyskland, og at kunne indsættes på alle tænkelige måder. Derudover tilegnede KSK sig en lang række opgaver som andre enheder tidligere havde beskæftiget sig med, men de enheder blev nedlagt efter oprettelsen af KSK. Det var bl.a. informationsindhentning og rekognoscering, sabotage og direkte indsats mv.


Billederne ovenfor viser GSG-9 under boardingoperation og gidselredning i bygning


KSK var placeret under den tyske hær, og blev ofte indsat i sammenhæng med det tyske forsvar. GSG-9 var underlagt det tyske politi og var dybt involveret i større anholdelsesoperationer især op gennem "nullerne" (2000 - 2009) som følge af flere terrorsager.

Da handelsesskibet MV Hansa Stavanger blev kapret i 2009 ud for Somalia, var det GSG-9 som fik opgaven. Det gav nogle politiske dønninger, for hjemme i Tyskland spurgte man sig selv: "hvorfor skal en politienhed løse en gidselopgave 6000 km fra eget land, og hvorfor er forfatningen skruet sådan sammen, at hærens KSK ikke kan indsættes?" Her er 2 links som fortæller lidt om problematikken omkring KSK versus GSG-9: fra Youtube og fra en artikel på website Süddeutsche.de

Enden på det blev, at Forbundskansler Angela Merkel beordrede, at forfatningen måtte laves om, således KSK og GSG-9 kunne arbejde sammen side om side.


KSK indsættes i Afganistan af en CH-53 Sea Stallion

Ingen kommentarer:

Send en kommentar