Google+ Strain / Fibersprægning i maven - Hvordan opstod det ? : Operator's Lab

søndag den 22. maj 2016

Strain / Fibersprægning i maven - Hvordan opstod det ?

D - minus 1 (dagen før dagen) havde jeg mit livs træningspas. Kender du følelsen af at være flyvende til træning? - en gammel tommelfingerregel siger ellers, at når du har følelsen af at præstere allerbedst, er du også tættest på en overbelastningsskade.

TCCC - Klargøring af patienten til transport
Stod op en torsdag morgen, vejret var lige i skabet og jeg havde sovet sammen med kærligheden. Hun var taget tidligt af sted, og efter morgenmaden som smagte bedre end den plejede - nærmest valsede jeg gennem byen for at mødes med en kammerat til formiddagstræning. Solen varmede kroppen og der kom kun god musik ud af høretelefonerne. Allerede her burde alle alarmklokker ringe, for jeg hader havregryn med mandler - spiser det udelukkende fordi det er hurtigt og nemt, og at der venter et stykke frygt som belønning.

Nå men vi mødtes det sted hvor han plejede at bøje jern. På forhånd havde jeg sikret mig, at stedet havde rigeligt med kettlebells. Det var kettlebell dag for mig og jeg skulle ikke nyde noget af hans Førerhus og Biceps træning. 

Årh det var et sejt sted han kendte. Man måtte kaste med kalk, råbe højt og pruste som en dødsyg okse der kæmper for at bedække et stykke hunkøn for sidste gang i sit liv. Fik kalket nogle kettlebells, og havde den der følelse hvor et indre deep house beat kører i baggrunden og det hele er for fedt.

- Fornemmer du at noget bygges op nu? - 

Lagde ud med mobilitetstræning hvor alle led blev bevæget og smurt, herefter tre valgfrie coreøvelser dynamisk udført.. sidebro, rygbro og plank push-ups; 50 af hver. 

Bum! Det kører bare i dag, tænkte jeg imens jeg gik og bevægede hovedet frem og tilbage til det indre beat. Herefter til det dagen handlede om; 

Kettlebell Sport
  • LC 4 sæt af 5 reps + 90 sek. hvil
  • OALC 4 sæt af 10 reps + 90 sek hvil
  • Swings (2x KB) 4 sæt af 10 reps + 90 sek. hvil

Kastede nærmest kuglerne rundt i luften som dengang jeg optrådte i cirkus i folkeskolen, hvor en vægtstang var lavet af et kosteskaft i plastic og sortmalede balloner i begge ender. Shit jeg sætter rekord i dag !!

Kalk - fattigmandsdoping
Efter en kort pause var det hen til squat stativet og udføre jump squats, 4 sæt af 20 reps @ 60 kg, for at forbedre eksplosivitet og udholdenhed.

Min kammerat (der er SOF og ret sej af en dansker at være) sagde til mig, at træningen så brutal ud i det tempo jeg udførte den. Ja for pokker, det kan du spise spids nøgenhat på!

WTF ?!? 
I omklædningen var virkningen af for-fedesthed og de usynlige beats pludselig væk og erstattet med en følelse af, at et gummibånd var hoppet af nede i maven. Jeg havde mest af alt lyst til at lægge mig på siden og trække benene op under mig. Det gik dog ikke, for vi skulle finde noget mad og bagefter skulle jeg møde på job.

Slap af det begyndte at gøre ondt næste dag. Smerterne tog til i styrke, og lige meget hvad jeg foretog mig, så gjorde det ondt. Især hvis jeg nyste, eller grinte. En ulempe når jeg både var forkølet og havde let til grin. Selvfølgelig fortsatte jeg med at gå på arbejde et par dage indtil kærligheden nærmest tvang mig til lægen.

Egen læge: "Du har nok fået brok, Martin, og du skal forvente at skulle opereres" 
- Ja tak, bare skær mig op så det her slutter. Men alligevel var det jo frustrerende for det er et stort indgreb både fysiologisk, men også i forhold til at opretholde en sjov hverdag.

Undersøgelser på hospitalet viste dog en uge efter, at jeg ikke havde brok. Lægen vurderede derimod at jeg havde båret mig klodset ad med træning og havde overbelastet muskulaturen i maveregionen voldsomt. Lægens mirakelkur handlede om ro et par uger, herefter genoptræning i en måneds tid, inden jeg gradvist kunne vende tilbage til almindelig træning.

Nu er der gået en lille uges tid mere, og jeg gået i gang med genoptræning. Set i bakspejlet undre det mig, at smerten ikke kom øjeblikkeligt som f.eks. fibersprængning ved løb hvor der næsten kan føles et smæld. Sikkert er det dog, at smerterne kommer ved at kravle ind og ud af en bil, rejse mig op fra en seng og når jeg nyser/hoster mv. Smerten føles både dybt i muskulaturen og yderst. 

Kunne jeg have gjort noget anderledes ?
Ja, helt klart. Det rush jeg følte den dag, vil jeg dog ikke undvære for noget i verden. 


/God træning

Ingen kommentarer:

Send en kommentar