Google+ #108 Træningsforslag: Pres din krop! : Operator's Lab

søndag den 18. juni 2017

#108 Træningsforslag: Pres din krop!

Du bliver ikke stærk og hurtig uden ømme ben og gummiarme. Du skal udfordre din krop. Sådan her gør jeg.

Rear Gunner sidder her i bagerste køretøj


Din krop er en intelligent maskine der lurer dine fikse ideer og tilpasser sig dem. Derfor skal du variere din træning for at snyde kroppen, så den hele tiden udvikler sig og bliver bedre til at yde mere.

Derfor træner jeg en til to gange om ugen flere aktiviteter på samme dag. For at undgå, at restitutionstiden ikke bliver for lang efter sådan en dag, holder jeg den samlede træningstid under 90 minutter.


Sådan her gør jeg nogle gange:

Morgen/styrke:
Mobility - flere øvelser - ca. 10 minutter
Lunges 3 x 10 @ 35 kg
Pull-ups 3 x 5 @ 10 kg
Dips 3 x 5 @ 10 kg
Core - 1 til 2 øvelser - ca. 5 minutter


Eftermiddag/ interval løb:
RSP5 – Running Speed Play
5 min Z1
5 min Z2
6 x (1 min Z4 / 2 min Z1)
5 min Z1
(Z = puls zone)


Jeg synes det er svært at balancere træningsmængden, for på en enkelt dag kan jeg sagtens træne flere timer med moderat intensitet. Dagen efter er kroppen dog så smadret, at den nægter noget som helst og kun ville ligge på langs og fodres med et Oste-hjul (pizza).

Derfor holder jeg alle mine træningsdage under 90 minutter. Også dage hvor jeg træner flere gange på samme dag. Det stiller også krav til at prioritere hvad der er vigtigt.

For at komme i god form til at blive en bedre soldat, politimand, eller den bedste på din arbejdsplads, er du nogle gange nødt til at presse dig selv. Ellers ender du i en slags leverpostej zone hvor du føler træningen er hård, men du rykker dig ikke meget.

Det er ikke sikkert at du har behov for et detaljeret træningsprogram, men det er afgørende, at du har nogle mål du kan arbejde frem mod. For ellers kan du ikke måle din gode indsats - om du løber rundt i leverpostej, eller om du faktisk rykker dig.
Tænk over det! - har du brug for et par fif til at få dig til næste niveau, er du velkommen til at skrive i kommentarfeltet eller direkte på operatorslab@gmail.com

Kort opsummering
  • Træn som du gør nu - det er super fint
  • Opfind et mål der er vigtigt for dig (og simpelt - f.eks. at kunne løbe 5 KM uden pauser)
  • Fra tid til anden pres din krop og dig selv lidt mere end normalt
  • Ændre din træning nogle gange - f.eks. træne flere gange på samme dag


God træning
/Martin

Ingen kommentarer:

Send en kommentar